|

In Diferente

Restuarant – anbefaling

Vi bor i Matosinhos. Kendt i hele Porto for sine mange fiskerestauranter. Vi har havnen, og fiskemarkedet lige i baghaven – og går man få skridt fra vores bygning finder man den ene restaurant efter den anden.

Faktisk har jeg læst mig til at Matosinhos skulle have 600 restauranter – altså på et område på 62 km2. I starten da vi var flyttet hertil var vi ude at spise 4-5 gange om ugen. Nu tror jeg vi har fundet et leje med 2-3 gange om ugen. Så jeg bruger tid hver uge, på at undersøge hvad vi skal besøge næste gang.

Oftest vælger jeg ud fra hvilken stil vi har lyst til, andres anbefalinger eller ratings på nettet. Men nogen dage bliver restauranten valgt ud fra afstand – f.eks. i går, hvor vi gerne ville gå en tur på ca. 45 minutter, for at spise. Og så kommer vi jo ud over Matosinhos – og i går til Foz. Her havde jeg læst om In Diferente, en Michelin anbefalet restaurant, med en yngre kvindelig brasiliansk kok. Det skulle prøves.

Så vi vandrede i rask tempo hen til restauranten – og ankom en smule svedige til en tom restaurant…

Hov, lige en indskudt bemærkning, – vi ankommer altid til tomme restauranter. Vores maver er stadig på dansk tid, så vi begynder at blive sultne ved 18 tiden, og når restauranterne så åbner kl 19:30 er vi klar. Men Portugiserne kommer først efter kl 20 – måske først ved 21 tiden. Der er vi oftest klar til at gå hjem igen. Så vi har tit god plads.

Vi fik et bord, fik menuen – og besluttede at tage den fulde menu – med vin-parring. Det var jo onsdag – og vi skulle se, hvad de kunne. Så vi fik 8 små fine, og meget velsmagende retter.

Stemningen var god, der var kompetente og entusiatiske tjenere, som gav sig tid til at lave små informative indlæg om vin på Madeira – og ingredienserne i maden. Vin-parringen var overraskende og sad lige i skabet. Med spændende smage fra Madeira, rundt i Portugal – og lidt fra Spanien og Tyskland. En helt igennem skøn aften – og således med fyldte maver, kunne vi tage vores overtøj på og gå i rask tempo hjem til Matosinhos igen.

Lignende indlæg

  • |

    Quinta do Noval

    Februar 2023 En helt almindelig søndag tog vi turen ind til Porto, og efter en smuk tur i de små gader, gik vi over Luis I broen til Gaia, for at genoptage vores “udforsk portvin” – rejse. Denne gang var turen kommet til Quinta do Noval, som vi faktisk har smagt på flere restauranter –…

  • | |

    Portvin

    Hvordan lærer man egentlig at kunne lide det? Da vi valgte at sige ja til at flytte til Porto, var en af mine første tanker: Så skal jeg vel lære at drikke portvin? Normalt i et nyt land, vil jeg gerne lære så meget så muligt om historie, kultur, vaner – og smage. Der er…

  • |

    Azorerne

    Har du besøgt øerne? En helt fantastisk afslappende ferie, April 2023 Når jeg snakker med portugisere her, spørger de ofte om vi har besøgt øerne. Altså Azorerne og Madeira. Og det har længe været på vores liste over steder vi skulle besøge mens vi er her, så med hjælp fra en personlig kontakt i et…

  • Skifer i Côa

    Fredag d. 18. februar 2023 Vi er stadig i overvejelser i forhold til byggeriet af vores sommerhus. Tegningerne er blevet sendt til godkendelse ved komunen, men der kan godt gå lang tid. Så imens i venter, har vi tid til at overveje materialer. Vi har en ide om, at der skal være noget med, fra…

  • |

    Sidste …

    Når beslutningen er truffet – og vi ved, at vi er på vej videre – så starter alle de sidste ting – eller “vi skal lige have sagt farvel til …” Selvfølgelig oven i alt det praktiske der skal ordnes, frem mod en international flytning. Denne gang er ikke anderledes 🙂 De sidste par uger…