Porto tur

Der er mange muligheder for guidede ture i Porto: Tuk-tuk ture, bus-ture, båd-ture, gå-ture.. Men så er der også Pedro, der kører rundt i en VW Beetle fra 1974. Og det skulle prøves.

Vi blev hentet uden for vores hoveddør, og blev så kørt rundt i hele byen. Med tæpper over benene, når det blev lidt køligt. Vi stoppede ved de store turist-stop, men også ved de mere hemmelige steder i byen. Mens Pedro fortalte om konger, kanonkugler, kirker, kager, krige og kirkeklokker (og meget mere).

En skøn måde at få et overblik over alt det Porto byder på. I 3 timer blev vi kørt rundt på de små veje – op og ned – helt uden automatgear. Til tider lidt som at køre i rutsjebane (sådan er Porto), men både gear og bremser holdt. Og Lene tog en masse skønne billeder:

Vi blev sat af lige foran vores næste oplevelse – Portvinstur og smagning

Augusto’s

Augusto’s er et mindre portvinshus, med en lille kælder i Gaia. Rundvisningen var hurtigt overstået – og guiden var meget god til at fortælle om vores muligheder for at købe vin med hjem – eller fragtmuligheder. Hun fortalte meget hurtigt om dyrkning og fremstilling – og jeg fik nok mest noget ud af det, fordi jeg havde hørt det før. Det begynder så småt at hænge ved.

Vi smagte 2 røde og 2 hvide portvine (2 ruby & 2 tawny). Jeg er stadig ikke helt fan af portvin – og disse faldt ikke i min smag. Men når nu jeg regner med, at skulle igennem alle portvinssmagningerne, så var det fint at få den krydset af min liste. Og jeg havde godt selskab til besøget 🙂

Lignende indlæg

  • Skifer i Côa

    Fredag d. 18. februar 2023 Vi er stadig i overvejelser i forhold til byggeriet af vores sommerhus. Tegningerne er blevet sendt til godkendelse ved komunen, men der kan godt gå lang tid. Så imens i venter, har vi tid til at overveje materialer. Vi har en ide om, at der skal være noget med, fra…

  • |

    Nazaré 2

    – Eller når vejret driller Da vi flyttede til Porto, fortalte de lokale os at vinteren i Porto var meget våd og grå. Sidste år var det overhovedet ikke tilfældet. Solen skinnede, der var lunt – først på foråret kom de første tørkevarsler – og sommeren igennem hørte vi om skovbrande, som vi kunne lugte…

  • |

    Pinhão

    Togtur til vinmarkernes land, Quintas, portvinproduktion, smukke togstationer og landskaber. Pinhão bliver ofte nævnt, når jeg snakker med lokale og tilflyttere om, hvad man skal se i Portugal – eller når jeg kigger på turistsider på internettet. Og togturen derop bliver også nævnt som et must-try. Så Lene blev endnu engang hevet med på tur….

  • |

    Nazaré

    Roadtrip, store bølger – og Aveiro. Jeg har kæmpet lidt med at tage mod til at køre i bil her i Portugal. Portugiserne kører noget “uorganiseret” – i hvert fald har jeg svært ved at gennemskue hvad reglerne er her, særligt i rundkørslerne. Til gengæld er de utrolig overbærende, jeg oplever sjældent nogen der dytter…

2 kommentarer

  1. Det lyder som en helt fantastisk dag og fra Lene ved vi jo, at de næste 5 dage var lige så begivenhedsrige! Mon ikke I begge to snart trænger til en slappe af dag🥰

    1. Vi havde fint tid til både oplevelser og afslapning! Alt i alt var det sådan en fin og veltilrettelagt tur – jeg lænede mig bare tilbage (med mit kamera) og så sørgede Kirstine for resten 😀 <3

Der er lukket for kommentarer.