|

Santiago de Compostela

7. – 10. december 2024.

På trods af et travlt efterår med rejser og besøg, hev vi alligevel en weekend ud af kalenderen (forlænget pga. en helligdag i Portugal) og kørte 2,5 time nordpå, ind i Spanien og besøgte Santiago de Compostela.
Byen er ikke stor, omkring 100.000 indbyggere (størrelse mellem Esbjerg og Aalborg), men ret velbesøgt da den store katedral midt i byen er stedet hvor pilgrims-vandrere på de (vist nok) seks forskellige Camino-ruter ender deres vandringer.

Vi havde booket os ind på et fint mindre hotel, i et ombygget tidligere kloster. Det var så fint og hyggeligt. Store kampesten på alle vægge, ild i pejsen, fantastisk lækker morgenmad i en stor spisesal. Ikke strømlinet og fancy – men med så meget charme og sjæl. Jeg var stor fan.

Selve byen var med små kringlede gader, middelalderstil – mange kirker, klostre – og rigtig mange små fine restauranter i alle prisklasser: Tapas-huler, Michelin-restauranter, fortovscafeer. Så på trods af en regnfuld dag havde vi en helt magisk fredag i en stemningsfuld kulisse.

Lørdag kørte vi lidt sydpå igen til Vigo, der hvert år huser et ret stort julemarked – og har pyntet op i meget stor stil. Her mødtes vi med gode venner, smagte på deres gløgg, øl, kaffelikør – og mad i mange varianter. Noget lidt specielle i Vigo er, at der er udendørs rulletrapper – så turen op til bilen efter en dag nede på markedet, kunne hurtigere overstås med lidt hjælp.

Søndag tog vi turen tilbage til Porto. Endnu en skøn weekend med nye minder og skønne mennesker.

Lignende indlæg

  • |

    Guimarães

    10.-11. december 2022 Årets sidste weekend getaway, gik til Guimarães, 30-45 minutters kørsel fra Porto. I denne del af Porto har der tidligere været meget tekstil-produktion. Nu er en del blevet flyttet til østen. Men der er stadig flere fabrikker – og dermed også fabriksudsalg, hvor det er muligt at få gode varer til en…

  • Surf skole

    Sol, saltvand og store bølger. Martin har længe snakket om at prøve at surfe, og endelig kunne nogen overtales til at tage med. Martins søster og familie var på besøg, og de ville også gerne prøve kræfter med det voldsomme nordlige Atlanterhav. Surfskolerne ligger rundt om vores lejlighed, og der er altid mange surfere i…

  • | |

    Amarante

    En lille times kørsel, og så er du i den charmerende lille landsby, Amarante. Den bød på et lækkert weekend ophold med gourmetmiddag, guidet tur og spa. Vi fik pludselig et hul i kalenderen og bestemte os for at vi ville ud og se lidt mere af Portugal. Og da jeg nu er ved at…

  • |

    Graham’s Port

    Besøg – rundvisning og portvinssmagning på Graham’s 1890 Lodge Restaurant Vinum at Graham’s Onsdag den 8. december var en helligdag her i Portugal. Så Martin havde fri, så vi besluttede at få noget ud af dagen. Vi havde på forhånd booket en tid til en rundvisning (på engelsk), så da vi ankom til vinkælderen havde…

  • |

    Alting løser sig

    Alting løser sig Det hele starter med en hurtig beslutning. En ide, der virker rimelig god. Lad os flytte! Portugal – det lyder godt. Børnene? De vil hellere blive i Danmark. Hvad så? Vi finder en løsning! Og så starter jeg på listerne. De gule post-it sedler, en kalender, notesbøger delt ind i afsnit. Kontakt…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *