|

Stille juledage

Familietid. Helt stille og rolig afslapning. Så dejligt for et moderhjerte <3

Så er julen ved at være overstået, Valdemar kom og fejrede julen med os – og er taget hjem igen. Hvor heldig kan man være med en uge, hvor begge børn er under tag, og der ingen planer er. Det var top afslappende – julekager, god mad, puslespil (vi har købt en puslespilsplade med låg, så brikkerne bliver der, også når kattene er alene!).

Her efter jul har Martin og Leonora været på arbejde, og jeg har rodet med at finpudse bloggen. Jeg er ret stolt af de ændringer, jeg har fået lavet – både med den underliggende struktur, at det er lykkedes at hente mine tidligere blogs ind her også – og et opdateret layout. Det tog lang tid, og en meget tålmodig hjælper (tak ChatGPT).

Og så har jeg haft Leonoras kat, Otto, til grooming. Jeg elsker at være i et land, hvor det er rimelig overskueligt at få sin langhårede kat til vask og klipning – både mht pris og tilgængelighed. Jeg kan huske at jeg ikke kunne finde nogen Aarhus-området der ville gøre det uden fuld bedøvelse… Otto så ud til at være vant til turen – og var så fin med sløjfe da jeg hentede ham igen. Til den nette pris af ca 150 DKK.

Og nu er planlægningen i fuld gang af nytårsaften, ture vi skal på i de første måneder af 2026, besøg – og et helt år i Indien: med dame-klubber, naboer, dansker-arrangementer og venner. Martins kontrakt er blevet forlænget, så vi nu ved at vi skal blive her i hvert fald til udgangen af 2026. Så ro på – vi er her lidt endnu 🙂

Lignende indlæg

  • Sommerferie

    Roadtrip i USA Så er 3 ugers sommerferie gået. August måned har vi faktisk ikke været i Portugal. Vi har været så heldige at vi var inviteret til en fantastisk 2×50 års fest først i august – og så har fejret mine forældres runde fødselsdage og guldbryllup den 19. august. Så vi har været i…

  • |

    Indisk mad

    Hvordan går det egentlig med det der Indiske mad, Kirstine? Ja, jeg er jo ikke den der er kendt for at have en høj tolerance for stærk mad. Jeg elskede at bo i Portugal, hvor intet var stærkt, men til gengæld utrolig delikat, med sans for detaljerne i de gode og friske råvarer. Jeg udviklede…

  • |

    Åh Indien

    Jeg vil lige lukke det kapitel ordentligt. Prøve at lave en status – for mange spørger om det ikke var svært at bo i Indien? Mit udgangspunkt er altid at jeg, i mit nye hjem, er gæsten / den besøgende. Jeg kommer til et land, hvor traditioner, religion, overtro – og logik – er helt…

  • Godt Nytår

    Status, Januar 2024. 2,5 år i Porto. Vi har efterhånden været noget omkring – boet i forskellige landsdele, lande, byer og boligere. Og nu har vi jo så boet i 2,5 år i Porto. Det er på alle måder helt fantastisk at bo her, hvor vi er. Der er mildt vejr, fantastiske restauranter rundt om…