Godt Nytår

Status, Januar 2024.

2,5 år i Porto.

Vi har efterhånden været noget omkring – boet i forskellige landsdele, lande, byer og boligere. Og nu har vi jo så boet i 2,5 år i Porto.

Det er på alle måder helt fantastisk at bo her, hvor vi er. Der er mildt vejr, fantastiske restauranter rundt om hvert gadehjørne, spændende lokale vine – i en kvalitet og pris, hvor det giver mening at de beholder det for dem selv. Søde og rare, enormt gæstfrie og imødekommende mennesker – med et generelt meget højt engelsk-niveau, så man kan kommunikere med de fleste. Og ovenikøbet med direkte flyforbindelse til Billund, med en lille flyvning på knap 3 timer, så vi hurtigt kan være hjemme ved børn, venner og familie – og deltage i livets store begivenheder. Et nemt og problemfrit liv.

Men når vi rejser ud, er det jo oftest med en tidsramme på 2-3 år, så vi ved jo godt at vores bagkant er ved at være nået – og vi snart skal videre. Jeg kunne sagtens blive boende her – men der er jo også det, at Martins bagkant er ved at være mødt. Martin elsker at løse noget, opbygge og udbygge. Desværre bliver han hurtig rastløs i almindelig drift. Så han har længe gået rundt og har sitret. Tiden er ved at være inde.

Og hvad skal der så ske? Ja, det hurtige og mest præcise svar er at vi ikke ved det. Martin ved det måske lidt mere – eller har nogle ideer og snakke med nogen – og jeg kan så på et tidspunkt sige bestemt nej, måske eller ja. Det vi med bestemthed ved, er at vi ikke kigger mod at komme tilbage til Danmark endnu. Og at verden derudover er rimelig åben. Der er få steder der vil kræve stor overtalelse (og en stor “hardship allowance“)- og så er der ellers muligheder og eventyr begravet alle steder i verden. De næste par måneder er spændende – og her i foråret er vi sansynligvis videre til en ny destination.

Sommerhuset

Samtidig roder vi jo med forberedelserne, til ombygningen af vores sommerhus. Før vi rejste til Porto købte vi et lille fint sommerhus mellem Ebeltoft og Femmøller. Skøn beliggenhed, uovertruffen udsigt. Men desværre er den ene del af huset opført (i 1969), af gamle telefonpæle. De pæle har fået en behandling der stadig afgiver en meget ubehagelig lugt. Og det er forsøgt behandlet med alle former for maling. Så det skal ombygges.

Vi nyder at være i sommerhuset, det giver en god base når vi er i Danmark – men lugten hænger i tøj og næsebor, og vi kan ikke have overnattende gæster. Den anden del af huset er fra 90’erne, men der er flere ting i den del der ikke helt fungerer, men vi kan sove og opholde os her uden at have lugten helt ind i næsen.

Så vi har brugt god tid på at finde en arkitekt, få lavet tegninger, søge om byggetilladelse – og nu forsøger vi så at finde en entreprenør – og håndværkere, der vi bygge et nyt hus for os. Og da det er lidt omfattende og vi skal have udgravet og bygget ind i en skrænt, er det desværre ikke helt så nemt som vi kunne have håbet. Men vi regner med at vi i løbet af 2024 skal i gang med nedpakning, nedrivning og opbygning af et nyt hus med plads til overnatning, gæster og liv.

Ellers har vi det alle godt – er sunde og raske. Valdemar er flyttet til Aalborg og forbereder sig på at komme på universitetet og læse til Robot ingeniør. Leonora bor stadig i Aarhus, hvor hun læser erhvervsøkonomi. Jeg savner dem begge meget, det er lidt hårdt at være på afstand – men det er vist loddet når man pludselig har voksne børn.

I 2024 fylder både Martin og jeg 50 år, så vi er også ved at forberede fejring af det. Ligesom året også er året, hvor vi har været gift 25 år. Ja, 2024 bliver begivenhedsrigt og spændende.
Godt nytår 🙂