| |

Taiwan-nødvendigheder

3 hele måneder i Taiwan. Og hvad har jeg så indtil videre fundet ud af?

Ja, den første ting er: Hvad er det, man altid skal have med sig her? Svaret er en paraply! I Taipei ser du altid folk med paraplyer. Det regner 2/3 af dagene i Taipei (siger de indfødte), og det kan godt være rigtigt. Der er i hvert fald ofte byger. Her er stadig 30 grader og en høj luftfugtighed, så regntøj og gummistøvler ikke en behagelig løsning. Men paraplyer – i alle størrelser og farver. Og de bliver både brugt i regn og som parasoller for at skærme for solen. Desuden er vandtætte sko – eller vandresandaler – en god løsning. Der kan være meget vand på fortorve og stier.

Heldigvis er udvalget af paraplyer stort og kan købes mange steder – jeg har allerede investeret i 4 nye paraplyer (ja, det var en stejl læringskurve – så jeg er blevet fanget uden et par gange). Så altid en paraply i tasken!

Så er der væsken. I min taske er der altid en “kop-taske”. En lille taske, der kan holde min iskaffe eller is-te. Taiwan er opfinderne af bubble tea, så man kan på alle gadehjørner finde et te-udsalg, der sælger forskellige slags iste, med og uden mælk, “bobler” og andre typer gele. Man kan ofte justere på mængden af sukker og is. Det overrasker mig stadig, at der kan være så stort salg af is-te, at der kan være så mange udsalg. Så med mig har jeg altid en lille taske, kan jeg have sådan en med på farten. Jeg er fan.

Og endelig er der som noget nyt i min taske, en lille drikkeflaske. Meget lille – 1,5 dl. For der er mulighed for at få din flaske fyldt op alle steder. Der er drikkefontainer i alle parker og metrostationer. Jeg har set det på restauranter, 7eleven, supermarkeder. Man spørger bare ved kassen om man kan få sin flaske fyldt op – og så spørger de om vandet skal være koldt eller varmt! Det er virkelig fint.

Og med det – så er jeg klar til at lukke og slukke her, for mine 2 mdr i Danmark (og Tyskland og Portugal). Mine bunker med det, jeg skal have med hjem på sommerferie på fredag er begyndt at ligge rundt omkring. Jeg tror jeg tager min kuffert ned i dag, når jeg har været ude efter de sidste ting.

Vi skæver lidt bekymret mod vejrudsigten, der lige nu varsler en tyfons ankomst netop fredag. Omvendt så er det jo ikke noget vi kan gøre hverken til eller fra. Vi håber det bedste – og så ser vi, om vi bliver lidt forsinkede ud af Taiwan. Vi glæder os til snart at se jer alle 🙂

Lignende indlæg

  • |

    Yingge

    Keramik byen, en halv time med tog fra Taipei main station. Med masser af kopper, tallerkner, te-kander og glas kunst. Men ikke lige de der kopper jeg havde håbet på jeg kunne finde. Jeg er efterhånden blevet ret tryg ved at bevæge mig rundt i metroen i Taipei. Da jeg var herude på besøg, havde…

  • | |

    Kenting

    Forlænget weekend i den sydlige del af Taiwan. Med badestrande og nationalpark. Desværre havde vi bare fundet en weekend med torden, lyn og meget kraftig regn. Vi har valgt ikke at have bil her i Taiwan. Martins kontor er 10 minutter fra sofa til kontorstol – og den offentlige transport i byen er så god,…

  • |

    Kiosk-liv

    I Taiwan er de vilde med 7-Eleven. Det er det sted i verden der er flest 7-Eleven pr. indbygger. Jeg har flere gange stået på en gade, og har kunnet spotte op til flere kiosker. Og der er sjældent mere end 3 minutters gang til nærmeste kiosk. Hvad bruger de så kioskerne til?Ja, mulighederne er…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *