Familieforøgelse i Indien
Husstanden her er vokset siden sidst.
Ja, vi er blevet flere på adressen. Leonora er rykket til Indien og har sin daglige gang på Dansk Industris kontor, hvor hun er assistent (eller intern?). Hun blev færdig med sin bachelor på Aarhus Universitet i juni og havde lyst til at opleve noget andet før hun tager fat på sin master. Det gør hun så hos os, hvor hun kan bo til en meget fornuftig husleje.
Hun har heldigvis fået gode kollegaer og har mødt de andre unge danskere i Chennai (der er en håndfuld), så ud over det gode selskab af mor og far, kommer hun ud og oplever andre sider af Indien end vi gør. I disse uger backpacker hun rundt i Vietnam med en studiekammerat fra Danmark.
Selv om jeg længe har holdt stand, så blev presset (og savnet) efter at have en kat for stort. Så da der pludselig var et opslag om en lille kattekilling der var blevet fundet uden mor – og manglede et sted at bo, kunne jeg ikke mere sige nej. Så lille (meget lille) Perry flyttede ind. Han er en meget indisk kat, med tynd pels, lang krop – og et aktivt temperament (med meget killinge-energi).
Efter nogle uger (og Leonoras ankomst) blev vi enige om, at han manglede katte socialisering. Så endnu en kat blev overtaget. Denne gang Milo, der måtte flytte fra sin familie efter familien han boede hos skulle have en baby. Så nu er her 1 datter – og 2 katte ekstra på adressen.
Desværre er familie-forøgelsen ikke gået helt efter planen. De 2 katte er ikke bedste venner – og kan ikke være i samme lokale uden at det bliver ret ophedet. Og da jeg har været alene hjemme de sidste par uger, har jeg ikke kunne holde dem begge – og forsøge noget familiesammenføring. Så det har været lidt et katte-cirkus her. Men forhåbentlig hjælper det, når vi bliver flere mennesker i huset. Og den lille skal kastreres om et par uger. Jeg har læst at man skal væbne sig med tålmodighed og det godt kan tage flere uger før det bliver godt. Så jeg har stadig håb for at det bliver hyggeligt.
Ellers fylder “dame-klubberne” meget i min dagligdag. Der er 2 “internationale” foreninger i Chennai. Den ene (OWC) med fokus på det sociale – kaffe med de andre udlændinge – og velgørenhed. At samle ind til – og hjælpe eller være frivillig på skoler, børnehjem, ældrecentre eller der hvor behovet er.
Den anden (IWA) er den kulturelle forening, med 1-2 oplæg om ugen om alt muligt fra vinsmagning over overgangsalderens udfordringer til “kongelige” i Chennai og frygten for japanske bombninger under 2. verdenskrig. Ja, vi kommer langt omkring 🙂
Det giver også naturligt en større omgangskreds med nye venner og bekendte. Ture ud at handle, tips til cafeer og restauranter, udflugter. Sammenkomster og aktiviteter.
Og så er der også alle de søde danskere, som jeg heldigvis også får set. Vi er omkring 40 danskere i Chennai, inklusiv børn. Og det er altid hyggeligt at ses og lave noget med dem. Lige nu er Diwali og julefrokost lige om hjørnet. Så vi får rigtig set hinanden her efter sommerferien. Så hyggeligt.
I det hele taget er efteråret (eller faktisk det meste af året i Indien) fyldt med den ene festival efter den anden. Og hvis der ikke er en i Tamil Nadu (staten vi bor i), så er der helt sikkert en i en af de andre, der også bliver fejret lidt her. I sidste uge var det dagene, hvor man skal gøre rent – mest sine elektriske apparater og bil – for bagefter at udsmykke dem. Og så er der også noget med limefrugter under dækkene, der skal smadres for at undgå “evil eyes”. Jeg forstår stadig ikke særlig meget.
Hvis nogen falder over den der Indiske festival for dummies, så send den lige min vej 🙂
