|

Trankebar

Tarangambadi – Landsby i Tamil Nadu og tidligere Dansk handelsstation.

“Every Danish people has to visit Trankebar, Madam” – sagde Balaji (vores chauffør) til os et stykke tid efter vi var ankommet til Chennai. Han har kørt for danskere i mange år, så han ved nok, hvad han snakker om. Vi fulgte det gode råd – lavede en weekend-tur ud af det og tog på tur for at se på dansk historie i Indien.

I 1618 synes Christian IV at Danmark skulle være en koloni-magt og have handelsstationer rundt om i verden, – ligesom englænderne, portugiserne og hollænderne. Han oprettede Dansk Ostindisk kompani – og sendte en flåde afsted for at finde et egnet sted. Egentlig var målet Sri Lanka, men der var desværre andre der havde været hurtigere. Så i stedet kunne de lave en handel med en fyrste i det sydlige indien og kontrollere handel derfra.

Den danske delegation bosatte sig, byggede en by med fort, boligere, skole, kirke – med soldater, hustruer, børn. Når jeg synes at Danmark er langt væk og det er svært at være anderledes, tænker jeg på de kvinder og børn der tog med i 1600-tallet. Sejlet mange døgn, uden Facetime og internet, uden et netværk der kunne fortælle, hvor man kan finde det rigtige mel til at bage en drømmekage. Det er vildt. (Og så kan jeg faktisk godt blive en smule sur, når jeg læser en publikation fra Nationalmuseet, hvor der står at de danske kvinder i Trankebar holdt te-selskaber og syede kjoler! Så ved man altså ikke, hvad man snakker om!)

Jeg besøgte Trankebar for 2 år siden, før vi vidste at vi skulle flytte hertil. Der mødte vi medlemmer af den danske Trankebar forening. Jeg kan kun anbefale at besøge deres hjemmeside og læse mere. De er en passioneret gruppe mennesker, der arbejder for bevarelse af vores kulturarv så langt hjemmefra. Desværre var de der ikke i weekenden. Man kan blive medlem – og støtte foreningen – og også komme med på “højskole-ophold”, hvis det kunne friste nogen.

Fortet er under konstant renovation. Vind og vejr – og det fugtige sydindiske klima tager hårdt ved en ældre dansk bygning. Men den står stadig 🙂

Prøv lige at se, hvor flot Guvernør boligen står nu! Jeg ved ikke, hvad den skal bruges til. Men hold nu op, det er en imponerende bygning.

Kommandantens hus med kulturcenter, bibliotek og maritimt museum ligger på hjørnet af Kongensgade og Dronningensgade.

Trankebar er virkelig et besøg værd.

Det tager cirka 6 timer at køre fra os til Trankebar. Så vi havde delt turen op – tog afsted fredag til et mindre resort syd for Pondicherry, hvor vi fik god mad, massage og var i poolen. Lørdag var vi så på tur (kun 2 timer frem og tilbage), mere god mad og gode senge – og så tilbage søndag. Man kan også overnatte i Trankebar i en fin, ældre bygning – sikkert fra samme periode som de andre bygninger er fra. Vi fik frokost der, og det var meget fint – en del pænere end billederne man kan finde på booking sider. Så måske er det en plan for besøgende – eller næste gang vi skal se, hvad der sker i Trankebar 🙂

Virkelig en lækker weekend i godt selskab.

Lignende indlæg

  • |

    Guimarães

    10.-11. december 2022 Årets sidste weekend getaway, gik til Guimarães, 30-45 minutters kørsel fra Porto. I denne del af Porto har der tidligere været meget tekstil-produktion. Nu er en del blevet flyttet til østen. Men der er stadig flere fabrikker – og dermed også fabriksudsalg, hvor det er muligt at få gode varer til en…

  • Kokosfarmen

    Jeg oplever, at Martins kollegaer er meget glade for sociale arrangementer. Så der foregår tit noget, som ikke er på kontoret og hvor jeg også er inviteret med. I weekenden var vi inviteret på besøg hos en kollega, der holdt firma-dag på sine forældres kokosfarm. Det var 2 timers kørsel syd for os, så vi…

  • |

    Taiwan

    April – ferien Børnene gider ikke rigtigt det der ferie – rejse noget. Hvis de kunne vælge skulle vi – i alle ferier – bare blive hjemme i vores senge, se fjernsyn og spille computerspil. De har en hektisk hverdag, så jeg forstår udemærket godt behovet for, at komme helt ned i gear og daske…

  • |

    Thailand

    Så fik vi nogle nye stempler i passet 🙂 Sidste år var vi Tianjin til Kinesisk nytår. Det er en meget larmende højtid – der bliver skudt fyrværkeri af døgnet rundt i minimum en uge. Og da alle kinesere har fri kan man ikke så nemt rejse inde i Kina. Der er simpelthen trafikkaos og…