|

Graham’s Port

Besøg – rundvisning og portvinssmagning på Graham’s 1890 Lodge

Restaurant Vinum at Graham’s

Onsdag den 8. december var en helligdag her i Portugal. Så Martin havde fri, så vi besluttede at få noget ud af dagen. Vi havde på forhånd booket en tid til en rundvisning (på engelsk), så da vi ankom til vinkælderen havde vi allerede en plads, og kunne vælge den smagning som vi ville have efter turen. Vi havde afsat 1,5 time til tur og smagning, hvilket kom til at passe perfekt.

Fordi det var en helligdag var der mange mennesker denne onsdag, men det var fint opdelt i forskellige ture og der var god plads og afstand mellem grupperne. Vi oplevede en turguide der var vidende og meget entusiastisk og passioneret om portvin, trods en ung alder. Noget vi oplever meget når vi er ude at spise – at en ung alder ikke er afgørende for en portugisers viden og stolthed om mad, vin og portvin.

Vi fik en god tur rundt mellem tønderne og fik fortalt om de forskellige typer, dyrkningsmetoder, lagring – om vingårdene ved Douro floden, og en smule om historien. Jeg kan huske en smule af det, men regner med at høre det flere gange endnu 🙂 Jeg har endnu ikke helt fået helt styr på det – eller smag for det.

Da vi var kommet igennem kælderen var det blevet tid til selve smagningen, der var forberedt til os i fine lokaler. Vi havde valgt 2 smagninger i deres “vintage room” og det var en fin beslutning. Vi sad i et hyggeligt lokale med læder stole og havde hver 3 forskellige portvine – således kom vi til at smage 6 forskellige typer. Mens vi sad her, kom vores guide og fortalte mere om vores vine, hvad de bedst kunne matches med, hvilke noter hun kunne smage.

Efter smagningen gik vi over i Graham’s tilstødende restaurant, Vinum. Vi har været på Vinum før, den udemærker sig med et meget hyggeligt lokale med den flotteste udsigt over Porto. Det er simpelthen så smukt, både når det er lyst og når byen er lyst op om aftenen.

Vi valgte denne aften at dele 4 forretter til en god rødvin, der er sjældent nogen regler når man er ude at spise her. Man kan dele forretter, hovedretter – få dem samtidig eller fordelt. Alt er muligt og med et smil. Dog er det meget underligt, hvis man springer desserten og kaffen over – helst med en portvin. Så vi sluttede aftenen af med en tynd, sprød æbletærte, kaffe – og Martin fik den bedste årgangs-portvin.

En helt igennem skøn aften i godt selskab. God betjening med et smil på læben. Sådan nogle aftener planlægger vi at få mange af. Alt er godt.

De guidede ture i Graham’s kælder koster fra 18€ og opad, afhængig af hvilken smagning du efterfølgende vælger. Vi valgte en af de dyrere, og fik dem derfor serveret i deres “vintage rum”, desuden fik vi dyrere (og bedre?) portvine at smage.

Lignende indlæg

  • |

    Nazaré

    Roadtrip, store bølger – og Aveiro. Jeg har kæmpet lidt med at tage mod til at køre i bil her i Portugal. Portugiserne kører noget “uorganiseret” – i hvert fald har jeg svært ved at gennemskue hvad reglerne er her, særligt i rundkørslerne. Til gengæld er de utrolig overbærende, jeg oplever sjældent nogen der dytter…

  • |

    Azorerne

    Har du besøgt øerne? En helt fantastisk afslappende ferie, April 2023 Når jeg snakker med portugisere her, spørger de ofte om vi har besøgt øerne. Altså Azorerne og Madeira. Og det har længe været på vores liste over steder vi skulle besøge mens vi er her, så med hjælp fra en personlig kontakt i et…

  • |

    Elemento

    Mad over bål – med Michelin anbefaling? Efter at have været i vinskole og lært nyt om portvin, valgte vi at slentre en tur ned til vandet på Gaia-siden. Lige en lille indskudt forklaring: Tænk på Porto som med Aalborg. Når folk uden for Aalborg snakker om Aalborg, så er det alt omkring fjorden. Men…

  • |

    WOW

    World of Wine DEMYSTIFYING PORT WINE Så blev det igen tid til at prøve at lære mere om portvin. Denne gang havde jeg fundet en workshop, på det nye og fine museums- og oplevelses område i Gaia, der er det område, hvor alle Portvinskældrene er. Så vi brugte en lørdag eftermiddag i vinskole. Vi startede…

  • Forskellige briller?

    De tidligere gange vi har boet i udlandet, har det været forholdsvis let at opbygge et stærkt netværk. Der har været danskere på stedet, der bød velkommen, ligesom der på skolerne altid var arrangementer, møder og andre mødre i samme situation som mig. Denne gang – her i Porto – uden børn, er det meget…