Quinta do Vallado

Quinta do Vallado

14. marts 2022 Slået fra Af kirstine

Blandt de 100 bedste vingårde i verden. Det skal da prøves.

Ovenpå en uges corona-sygdom, passede det helt perfekt at vi havde booket en weekend på vingården “Quinta do Vallado” i Douro-dalen, tæt ved byen Regua. Jeg havde fundet stedet lidt tilfældigt, efter en søgning på den bedste vingård – og fandt så en liste, hvor Quinta do Vallado var på. Med 13 værelser, gode anmeldelser af vin og restaurant og med gode vandre-ture fra vingården, lød det lige som det vi havde lyst til.

Vi blev ikke skuffede. Smukt beliggende, med nyrenoverede (og nye) faciliteter og et meget imødekommende personale blev vi budt velkommen fredag eftermiddag. Vi nåede lige frem til vores rundvisning og smagning, der selvfølgelig var en del af oplevelsen. Vi fik en meget fin rundtur, og jeg kan med stolthed fortælle, at der er en smule der begynder at hænge ved om rød- og portvinsproduktion. Og de forskellige portvins-typer. Og til smagningen kunne jeg faktisk konstatere at jeg godt kunne lide deres portvin. Hva? – Det var kun 6 måneders hårdt arbejde…

Lørdag startede noget dramatisk, da vi blev vækket af en brandalarm og pludselig stod i vores morgenkåber i stueetagen. Gangen på første sal, hvor værelserne var, var meget røgfyldte – men vi så dog ingen flammer, brandfolk eller panik. Måske var optændingen bare gået lidt galt?
Men i hvert fald spiste vi lørdag morgen alle sammen morgenmad på samme tid – i morgenkåber. Så har vi også prøvet det.

Desværre var det en regnfuld og grå lørdag, men vi besluttede alligevel at snørre vandrestøvlerne og forcere stierne op gennem vinmarkerne. Dog droppede vi at tage en picnic rygsæk med, der ellers kunne nydes på toppen, med udsigt over markerne. Der var fine afmærkede stier, det gik stejlt opad – lige til vi kom op til udkigs-posten øverst oppe.

Desværre havde vi ikke medbragt vores badetøj, eller booket spa-behandlinger – hvilket ellers havde fuldendt en dejlig grå lørdag i smukke omgivelser. Efter endnu en perfekt aften i restauranten, med uovertruffen betjening – og en rolig nat (og morgen), kørte vi hjem søndag formiddag, klar til en ny uge.