|

WOW

World of Wine

DEMYSTIFYING PORT WINE

Så blev det igen tid til at prøve at lære mere om portvin. Denne gang havde jeg fundet en workshop, på det nye og fine museums- og oplevelses område i Gaia, der er det område, hvor alle Portvinskældrene er. Så vi brugte en lørdag eftermiddag i vinskole. Vi startede ud med at få serveret en porto-tonic, med en rosé-portvin. Og så blev vi budt velkommen i klasseværelset. Der var et fransk par, der også deltog. Så vi var et lille hold.

Ud over en teoretisk gennemgang af dyrkningsområder, udvikling og typer af Portvin, fik vi også lov til at dufte og smage 5 forskellige portvine – en hvid, en LBV, en Tawny og en vintage. Martin fik lov til at prøve at åbne med en ild-tang, og jeg blev en lille smule klogere på portvinens verden.

Det var en helt igennem god eftermiddag, i en god stemning. En kompetent “lærer”, der kunne svare på spørgsmål og guide os i hvad vi skulle lugte og smage efter – hvordan glas og temperatur også har stor betydning for smagen, og hvor vi skal tage hen for at opleve mere fra portvinens verden. Det kan helt klart anbefales.

Der er flere workshops, som vi vil se om vi kan deltage i senere. Og museerne på området – der er 7 museer (vin, kork, Porto, Rosé, chokolade, glas og mode), 12 restauranter og barer, vin-skolen – og det er på et område der er helt nyt, fint og indbydende. Bagefter gik vi en tur – men hele den oplevelse kommer i næste indlæg 🙂

Lignende indlæg

  • |

    Pinhão

    Togtur til vinmarkernes land, Quintas, portvinproduktion, smukke togstationer og landskaber. Pinhão bliver ofte nævnt, når jeg snakker med lokale og tilflyttere om, hvad man skal se i Portugal – eller når jeg kigger på turistsider på internettet. Og togturen derop bliver også nævnt som et must-try. Så Lene blev endnu engang hevet med på tur….

  • |

    Go See – tur

    18. – 23. august 2021 Vi har ikke rigtigt kunnet få det til at passe, at komme afsted i vores sommerferie og besøge Porto. Men jeg kunne mærke at jeg havde brug for lige at se, hvad det er vi snart er på vej til. Der var vildt mange spørgsmål i mit hovede, og ikke…

  • | |

    Taylor’s Port

    17. november 2023. Den helt store Portvins-spiller. Hvad er det jeg overser? Taylor – eller firmaet bag ved – sidder tungt på flere store institutioner i Porto. De har flere hoteller, restauranter – og er også bagmænd for det store “World of Wine”, med 5 museer/oplevelser og tilhørerne konference- og restaurantstilbud. De har investeret massivt…

2 kommentarer

Der er lukket for kommentarer.