|

Quinta do Infantado

Lille familiedrevet vingård, passioneret ejer, informativ rundtur og smagning i smukke omgivelser. Med 2 dejlige overnatninger på det lille hotel ved siden af på “The Casa do Visconde de Chanceleiros“.

Der er helt særligt i Douro dalen, hvor dyrkningen af vin – og produktionen af portvin foregår. Vinmarker og vingårde er over det hele, og der er aldrig langt til den nærmeste vinsmagning. Landskabet er utrolig smukt og der er en helt fantastisk ro oppe i de små byer, hvor man kan finde de mest hyggelige hoteller.

I sidste weekend var vi igen afsted, sammen med mine forældre, der var på besøg. Vi ankom til vores charmerende hotel og fik tjekket ind, før vi kunne slentre de 350 meter ned af bakke, for at komme til rundvisning og smagning på Quinta do Infantado.

Quinta do Infantado er en familiedrevet vingård, der i flere generationer har lavet portvin, uden at blive opkøbt af de store huse. De har ikke vinkælder i Gaia, men eksporterer direkte fra Douro. Vi har flere gange købt deres portvin i Danmark, som er et af deres større markeder.

Vi mødte Joao, der ejer vingården, kl 16 – En meget afslappet, passioneret vin-mager, der viste os rundt og fortalte om portvin, Portugals historie, vingårdens tilblivelse, produktion, udvikling af metoder – og alt derimellem. Et af de mere medrivende besøg vi har været på. Det bliver anderledes, når det er ejeren man står med, og ikke en ansat.

Efter rundvisning kom tiden til smagningen – af 2 rødvine og 5 port – mindst… Vi mistede lidt overblikket og glemte at tælle. Programmet var sat til 45 minutter, men det er jeg nu helt sikker på at vi overskred.

Efter smagningen skulle vi tilbage – nu op af bakke – og var glade for at det var så tæt på.

På Casa Visconde de Chanceleiros er der en lille restaurant, hvor morgenmaden serveres. Og hvis man har bestilt, kan man også få aftensmad. Det er rart, for der er ingen andre restauranter i nærheden. Så kl. 20 starter aftensmaden for alle, og kl 22 er det slut – og der er ro. Alle får den forberedte 3 retters menu, der er veltilberedt og velsmagende. Der er 12 værelser på Casa Visconde de Chanceleiros, og i restauranten er der vel plads til max. 30.

Lørdag var vi på bådtur op af Douro floden, det var en meget varm weekend med 30-32 grader, så det var rart at vi kom afsted om formiddagen. En dejlig tur i solen, så fik vi også set dalen fra vandsiden. Eftermiddagen blev tilbragt med afslapning ved poolen, før det trak op til torden.

Alt i alt igen en skøn weekend med nye indtryk og oplevelser.

Lignende indlæg

  • |

    Sintra/Cascais

    Endnu en arbejdstur, med 3.5 times chauffør-tjeneste og 6 timers sightseeing. Mandag eftermiddag tog vi igen turen sydpå, for Martin var inviteret til et arrangement tirsdag aften. Han holdt møder hele vejen ned i bilen, så jeg kunne endnu engang være chauffør og få os nogenlunde nemt til Sintra. Heldigvis er det længste stykke på…

  • |

    Terminalen

    Et besøg på Krydstogts-terminalen, som jeg har kigget på i 1,5 år – uden at kunne finde ud af at komme ud til. 24. februar 2023 Fra vores vinduer ser vi lige ud på den store, hvide bygning på havnen, som er det første krydstogts-turisterne kommer igennem, når de anløber Porto havn. Der er åbent…

  • |

    Quinta do Noval

    Februar 2023 En helt almindelig søndag tog vi turen ind til Porto, og efter en smuk tur i de små gader, gik vi over Luis I broen til Gaia, for at genoptage vores “udforsk portvin” – rejse. Denne gang var turen kommet til Quinta do Noval, som vi faktisk har smagt på flere restauranter –…

  • |

    The 10 Tastings of Porto

    Tur med “With Locals”. Fernando viste vej, mens vi smagte os igennem Porto. Bettina & Morten var på den første Porto-ekspres fra Billund, på en forlænget weekend hos os. Og hvor meget kan man egentlig få ud af 3 dage (fra torsdag aften til søndag eftermiddag). Mere end man lige tror, er vist svaret –…

  • |

    Et nyt hjem

    Meget tidligt om morgenen, lørdag den 18. september 2021, stod vi så i Billund lufthavn. Med 3 store kufferter – og 4 brandalarmer i håndbagagen (som ikke var blevet pakket med flyttelæsset). Det er altid en mærkelig følelse at “emigrere”, altså at sætte sig på en flyver og vide at nu er vi “skrevet ud…