Republic day 2026

Indien er et stort, stort land. Omtrent 75 gange større end Danmark, eller cirka lige så stort som Frankrig, Tyskland, Spanien, Italien, UK, Holland, Belgien, Luxembourg, Østrig og Schweiz tilsammen.

Med 28 stater og 22 officelle sprog. Kongelige og fyrstelige slægter, der stadig har stor indflydelse, magt – slotte og borge – men ingen officielle titler. Med muslimske dynastier, hinduisme, buddhisme. Kristne kolonimagter og en blodig deling af landet til Pakistan og Indien.

Så en meget gammel civilisation, formet af mange kulturer, religioner og imperier – og i dag verdens største demokrati, efter frigørelsen af England i 1947 – og oprettelsen af en republik i 1950.

I mandags – den 26. januar – var jeg til flaghejsning nede på vores parkeringsplads, for at fejre den 77th Republic Day. Det havde regnet om natten, men det var tørt og overskyet vejr. Men vi sad alligevel i en pavillon. Der var pyntet med balloner – og vi fik Indiske flag som klistermærker til at sætte på brystet.  

Vores vagter har i flere måneder trænet at gå i takt, med blandet success. Jeg synes, at de er de sødeste små unge indiske mænd, der hilser pænt når vi kommer forbi – og gør honnør når vi kører ind og ud – og jeg er så glad for, at de ikke skal leve af at gå i takt.

Men arrangementet startede så med, at de skulle gå parade. Derefter gik den nyligt valgte formand for ejerforeningen ind – med følgeskab af en vagt og vores “vicevært”. 

Så blev flaget hejst – eller det vil sige, jeg kunne ikke rigtig se flaget, men der var en snor der blev trukket i – der faldt glimmer ned – og så blev snorene (og flaget?) fastgjort.

Der var selvfølgelig en mand der – i en mikrofon – fortalte os hvad der skete. Og efter nationalsangen, var mikrofonen “fri”. Så her var der så flere af mine naboer, der gik op og sang en sang for os (meget typisk Indisk – typisk vil der også være nogle små-piger, der i meget fine kjoler skal danse en dans – det var der ikke denne morgen). 

Og så var der lækker Sydindisk morgenmad, med dosaer, idli – forskellige slags brød, chutney og sambar. Altsammen serveret på en tallerken og et bananblad – og spist med fingrene (som jeg efterhånden har helt styr på at gøre med kun højre hånd).

Så fik jeg igen lært og oplevet noget nyt – denne gang “hjemmefra”. Jeg føler mig meget heldig.