|

Vi skal flytte!

Nogle gange går det hurtigt – og så sker der noget nyt. Før jul forlængede vi endnu et år herude i Indien. Men så i sidste uge ringede Martin hjem (han var DK) og spurgte, hvad jeg sagde til at flytte. Jeg vidste, hvilket sted der var i spil – så jeg sagde ja, før han blev færdig med spørgsmålet. Det er nemlig et sted, der meget længe har stået allerhøjest på min “der vil jeg gerne prøve at bo”-liste. Så jeg er så glad og glæder mig.

Vi ved ikke endnu, hvornår vi kan få lukket ned her – og komme videre. Vi skal nu have gang i alle hjulene igen. Alle vores papirer skal findes frem – og vores relocation-firma skal igang 🙂

Vi vil lige vente lidt med at fortælle, hvor vi skal flytte hen – men vi vil gerne give jer et par små ledetråde indtil. Gæt endelig løs:

  • Det er et sted vi sammen besøgte for 10 år siden. Martin har rejst hertil i mere end 20 år.
  • De taler et sprog jeg har forsøgt at lære tidligere 
    • (Så portugisisk, russisk, kinesisk, tysk, tamil – talende lande/områder er i spil)
  • Offentlig transport fungerer – så godt at vi overvejer ikke at have bil/chauffør
  • En ø – mindre end Danmark, med 4 gange så mange mennesker
  • Jordskælv og tyfoner er en del af livet her
  • Bjerge, frodig natur, te-marker og varme kilder
  • “It’s complicated” – kun 12 FN lande anderkender øen som selvstændig nation (+ Vatikanstaten)
  • En madscene i høj kvalitet med mange Michelin-restauranter, hvor selv gadekøkkener kan have stjerner
  •  Uh – vi skal have mange dumplings 🙂

Lignende indlæg

  • |

    Nazaré 2

    – Eller når vejret driller Da vi flyttede til Porto, fortalte de lokale os at vinteren i Porto var meget våd og grå. Sidste år var det overhovedet ikke tilfældet. Solen skinnede, der var lunt – først på foråret kom de første tørkevarsler – og sommeren igennem hørte vi om skovbrande, som vi kunne lugte…

  • | |

    Amarante

    En lille times kørsel, og så er du i den charmerende lille landsby, Amarante. Den bød på et lækkert weekend ophold med gourmetmiddag, guidet tur og spa. Vi fik pludselig et hul i kalenderen og bestemte os for at vi ville ud og se lidt mere af Portugal. Og da jeg nu er ved at…

  • |

    Et nyt hjem

    Meget tidligt om morgenen, lørdag den 18. september 2021, stod vi så i Billund lufthavn. Med 3 store kufferter – og 4 brandalarmer i håndbagagen (som ikke var blevet pakket med flyttelæsset). Det er altid en mærkelig følelse at “emigrere”, altså at sætte sig på en flyver og vide at nu er vi “skrevet ud…

  • Forår?

    I februar? Siden vi er flyttet hertil, har vi hørt at vejret i år ikke er som det plejer. Vi har hørt meget om at det regner hele vinteren. Men vi har altså ikke rigtig oplevet det endnu. Det er faktisk lidt bekymrende at der ikke kommer noget vand. Men jeg har ladet mig fortælle…

  • |

    Sommer 2026

    Tyfon – dansk travl sommer – Hamborg – Porto – flyttekasser (igen) og sommerhus. Det er vist overskrifterne på min 2-måneders lange sommerferie i Danmark. Efter en spændende tur ud af Taipei, med en tyfon i hælene, landede vi i Danmark, der midt i juli. I høj solskin og med gode temperaturer. Når det er…

2 kommentarer

Der er lukket for kommentarer.