Surf skole

Sol, saltvand og store bølger.


Martin har længe snakket om at prøve at surfe, og endelig kunne nogen overtales til at tage med. Martins søster og familie var på besøg, og de ville også gerne prøve kræfter med det voldsomme nordlige Atlanterhav.

Surfskolerne ligger rundt om vores lejlighed, og der er altid mange surfere i vandet (og i gaderne omkring os) – både nybegyndere og mere øvede. Jeg har hørt at man siger, at der her i Matosinhos er 300 dage med “surf-able waves” – altså 300 dage, hvor der kan surfes.

Jeg havde fået fat på den nærmeste surfskole og havde booket en privat time med en instruktør. Gonzalo tog imod os, da vi ankom – han fandt våddragte og boards, og efter omklædning begav vi os ned på stranden. Jeg havde taget tæppe og kamera med, så jeg kunne tage billeder, slikke sol, uddele juice og vand – og tørre øjnene på dem der fik det værst.

Efter en kort introduktion, sikkerhedsinstruktioner og opvarmning, var det tid til at komme i vandet.

Bølgerne var store denne dag, eller også ser de bare betydeligt mindre ud fra vores altan. Så meget hurtigt fandt vi ud af, at der skulle kæmpes for at komme ud på den anden side af bølgerne. Selv om det er forholdsvis lavvandet på vores strand.

Men vi havde fået den mest fantastiske instruktør, der med voldsom stor energi fik alle 5 deltagere på brættet og over en eller flere bølger. Gonzalo spurtede frem og tilbage – over og under bølgerne – holdt brættet stabilt og sikkert, så selv de mindste fik en god tur på en bølge.

Efter en god time var der ikke mere energi tilbage i de 5 deltagende ny-surfere. Med en masse kraftanstrengelser, koncentration og “bølge-tæsk”, så de alle trætte, men begejstrede ud. En time var mere end nok tid til første time. Det var kun Gonzalo der havde mere energi.

Vi surfede med Kiber Surf School i Matosinhos. De sørgede for våddragt, board og instruktør – privatklasse for 4-6 deltagere. Prisen var 25€ pr person for en god time.

Lignende indlæg

  • |

    Go See – tur

    18. – 23. august 2021 Vi har ikke rigtigt kunnet få det til at passe, at komme afsted i vores sommerferie og besøge Porto. Men jeg kunne mærke at jeg havde brug for lige at se, hvad det er vi snart er på vej til. Der var vildt mange spørgsmål i mit hovede, og ikke…

  • |

    The 10 Tastings of Porto

    Tur med “With Locals”. Fernando viste vej, mens vi smagte os igennem Porto. Bettina & Morten var på den første Porto-ekspres fra Billund, på en forlænget weekend hos os. Og hvor meget kan man egentlig få ud af 3 dage (fra torsdag aften til søndag eftermiddag). Mere end man lige tror, er vist svaret –…

  • |

    In Diferente

    Restuarant – anbefaling Vi bor i Matosinhos. Kendt i hele Porto for sine mange fiskerestauranter. Vi har havnen, og fiskemarkedet lige i baghaven – og går man få skridt fra vores bygning finder man den ene restaurant efter den anden. Faktisk har jeg læst mig til at Matosinhos skulle have 600 restauranter – altså på…

  • |

    Sintra/Cascais

    Endnu en arbejdstur, med 3.5 times chauffør-tjeneste og 6 timers sightseeing. Mandag eftermiddag tog vi igen turen sydpå, for Martin var inviteret til et arrangement tirsdag aften. Han holdt møder hele vejen ned i bilen, så jeg kunne endnu engang være chauffør og få os nogenlunde nemt til Sintra. Heldigvis er det længste stykke på…