|

Elemento

Mad over bål – med Michelin anbefaling?

Efter at have været i vinskole og lært nyt om portvin, valgte vi at slentre en tur ned til vandet på Gaia-siden.

Lige en lille indskudt forklaring: Tænk på Porto som med Aalborg. Når folk uden for Aalborg snakker om Aalborg, så er det alt omkring fjorden. Men det er lidt fornærmende for folk fra Nørresundby. Det er det samme i Porto. Porto er faktisk kun den nordlige side, Vila Nova de Gaia (med alle portvinskældrene) er den sydlige – men hele kommunen hedder Porto. Men folk, der bor i Gaia bor seriøst ikke i Porto…

Nå, tilbage til gåturen – jeg har længe haft lyst til at prøve den fine kabelbane fra havnen i Gaia op til toppen af Dom Luís I-broen. Så det gjorde vi.

Bagefter gik vi over broen, den øverste del er for metroen (letbanen) og for cyklister og fodgængere. Den nederste for biler – men den er lige nu lukket for renovation. Vi gik lidt rundt på må og få, mens vi ventede på at restauranterne åbnede.

Det gør de jo først tidligst kl 19. Martin havde en restaurant han gerne ville prøve, men den var lukket pga. et Covid-udbrud blandt personalet. Vi gik derfor lidt videre, og standsede foran Elemento for at læse deres menu-kort. Og så huskede jeg at have læst om en restaurant, der lavede mad over bål – eller i hvert fald over ild med brænde inde i restauranten. Og da så en tjener gav sig tid til at komme ud for at snakke med os, fortælle om konceptet, ideerne og kokkene – valgte vi at gå tilbage efter kl 19, de havde heldigvis lige et bord vi kunne få i max. 2 timer (nogen gange kan man være heldig). Selv om vi ikke lige havde tænkt, at det skulle være en aften med en ny gourmet-oplevelse. Men det blev det.

Vi fik en 7-retters menu, med vinmenu. Små lækre, velsmagende retter med spændende lokale vine. God stemning, søde og vidende tjenere – og selvfølgelig i det bedste selskab. Og da jeg kom hjem lugtede mit hår af røg fra bål. En helt igennem skøn dag.

Lignende indlæg

  • |

    Fado

    21. februar 2023 Endelig fik vi taget os sammen til at komme ind og høre – og opleve – en fado-koncert. Og hvad er fado så? På wikipedia står der:“Fado er en musikform, der kan spores tilbage til 1820’erne i Portugal, men som sandsynligvis har en meget ældre historie. Populært opfattes fado som en musikform karakteriseret ved klagende melodier og…

  • |

    Azorerne

    Har du besøgt øerne? En helt fantastisk afslappende ferie, April 2023 Når jeg snakker med portugisere her, spørger de ofte om vi har besøgt øerne. Altså Azorerne og Madeira. Og det har længe været på vores liste over steder vi skulle besøge mens vi er her, så med hjælp fra en personlig kontakt i et…

  • Porto er magisk – smuk, bevægende, levende, farverig og overraskende

    I ❤️ Porto Små brostenslagte gader med farvestrålende huse, og vasketøj på tværs af vejen, solskin, varme, glade mennesker der hilser “Bom dia”, skønne restauranter med dedikerede og smilende tjenere, dejlig mad og vin der koster meget mindre end det burde. Vi føler os heldige hver dag. En forlænget weekend i Porto?Hvad kan man nå,…

  • Porto tur

    Der er mange muligheder for guidede ture i Porto: Tuk-tuk ture, bus-ture, båd-ture, gå-ture.. Men så er der også Pedro, der kører rundt i en VW Beetle fra 1974. Og det skulle prøves. Vi blev hentet uden for vores hoveddør, og blev så kørt rundt i hele byen. Med tæpper over benene, når det blev…