Surf skole

Sol, saltvand og store bølger.


Martin har længe snakket om at prøve at surfe, og endelig kunne nogen overtales til at tage med. Martins søster og familie var på besøg, og de ville også gerne prøve kræfter med det voldsomme nordlige Atlanterhav.

Surfskolerne ligger rundt om vores lejlighed, og der er altid mange surfere i vandet (og i gaderne omkring os) – både nybegyndere og mere øvede. Jeg har hørt at man siger, at der her i Matosinhos er 300 dage med “surf-able waves” – altså 300 dage, hvor der kan surfes.

Jeg havde fået fat på den nærmeste surfskole og havde booket en privat time med en instruktør. Gonzalo tog imod os, da vi ankom – han fandt våddragte og boards, og efter omklædning begav vi os ned på stranden. Jeg havde taget tæppe og kamera med, så jeg kunne tage billeder, slikke sol, uddele juice og vand – og tørre øjnene på dem der fik det værst.

Efter en kort introduktion, sikkerhedsinstruktioner og opvarmning, var det tid til at komme i vandet.

Bølgerne var store denne dag, eller også ser de bare betydeligt mindre ud fra vores altan. Så meget hurtigt fandt vi ud af, at der skulle kæmpes for at komme ud på den anden side af bølgerne. Selv om det er forholdsvis lavvandet på vores strand.

Men vi havde fået den mest fantastiske instruktør, der med voldsom stor energi fik alle 5 deltagere på brættet og over en eller flere bølger. Gonzalo spurtede frem og tilbage – over og under bølgerne – holdt brættet stabilt og sikkert, så selv de mindste fik en god tur på en bølge.

Efter en god time var der ikke mere energi tilbage i de 5 deltagende ny-surfere. Med en masse kraftanstrengelser, koncentration og “bølge-tæsk”, så de alle trætte, men begejstrede ud. En time var mere end nok tid til første time. Det var kun Gonzalo der havde mere energi.

Vi surfede med Kiber Surf School i Matosinhos. De sørgede for våddragt, board og instruktør – privatklasse for 4-6 deltagere. Prisen var 25€ pr person for en god time.

Lignende indlæg

  • Óbidos

    Endnu en middelalderby med charme og tempelridder-historie Mandag havde Martin møder på ambassaden, og ville egentlig have kørt frem og tilbage til Lissabon samme dag (3,5 time i bil hver vej). Heldigvis fik jeg overtalt ham til at tage på søndagstur – og afkorte turen mandag. For der er stadig masser af steder jeg mangler…

  • |

    Tomar og Coimbra

    Efterårets første weekendtur med historier om tempelriddere, opdagelsesrejsende, konger, gamle universiteter – krydret med tændstikæsker og vinsmagning. Tomar er en lille by, 2 timers kørsel syd for Porto, i centrum af Portugal. Tempelridderne påbegyndte i år 1160 en borg, men byens historie er meget ældre og rigere end det. Det er en af de byer,…

  • | |

    Portvin

    Hvordan lærer man egentlig at kunne lide det? Da vi valgte at sige ja til at flytte til Porto, var en af mine første tanker: Så skal jeg vel lære at drikke portvin? Normalt i et nyt land, vil jeg gerne lære så meget så muligt om historie, kultur, vaner – og smage. Der er…

  • Forskellige briller?

    De tidligere gange vi har boet i udlandet, har det været forholdsvis let at opbygge et stærkt netværk. Der har været danskere på stedet, der bød velkommen, ligesom der på skolerne altid var arrangementer, møder og andre mødre i samme situation som mig. Denne gang – her i Porto – uden børn, er det meget…

  • | |

    Taylor’s Port

    17. november 2023. Den helt store Portvins-spiller. Hvad er det jeg overser? Taylor – eller firmaet bag ved – sidder tungt på flere store institutioner i Porto. De har flere hoteller, restauranter – og er også bagmænd for det store “World of Wine”, med 5 museer/oplevelser og tilhørerne konference- og restaurantstilbud. De har investeret massivt…