Surf skole

Sol, saltvand og store bølger.


Martin har længe snakket om at prøve at surfe, og endelig kunne nogen overtales til at tage med. Martins søster og familie var på besøg, og de ville også gerne prøve kræfter med det voldsomme nordlige Atlanterhav.

Surfskolerne ligger rundt om vores lejlighed, og der er altid mange surfere i vandet (og i gaderne omkring os) – både nybegyndere og mere øvede. Jeg har hørt at man siger, at der her i Matosinhos er 300 dage med “surf-able waves” – altså 300 dage, hvor der kan surfes.

Jeg havde fået fat på den nærmeste surfskole og havde booket en privat time med en instruktør. Gonzalo tog imod os, da vi ankom – han fandt våddragte og boards, og efter omklædning begav vi os ned på stranden. Jeg havde taget tæppe og kamera med, så jeg kunne tage billeder, slikke sol, uddele juice og vand – og tørre øjnene på dem der fik det værst.

Efter en kort introduktion, sikkerhedsinstruktioner og opvarmning, var det tid til at komme i vandet.

Bølgerne var store denne dag, eller også ser de bare betydeligt mindre ud fra vores altan. Så meget hurtigt fandt vi ud af, at der skulle kæmpes for at komme ud på den anden side af bølgerne. Selv om det er forholdsvis lavvandet på vores strand.

Men vi havde fået den mest fantastiske instruktør, der med voldsom stor energi fik alle 5 deltagere på brættet og over en eller flere bølger. Gonzalo spurtede frem og tilbage – over og under bølgerne – holdt brættet stabilt og sikkert, så selv de mindste fik en god tur på en bølge.

Efter en god time var der ikke mere energi tilbage i de 5 deltagende ny-surfere. Med en masse kraftanstrengelser, koncentration og “bølge-tæsk”, så de alle trætte, men begejstrede ud. En time var mere end nok tid til første time. Det var kun Gonzalo der havde mere energi.

Vi surfede med Kiber Surf School i Matosinhos. De sørgede for våddragt, board og instruktør – privatklasse for 4-6 deltagere. Prisen var 25€ pr person for en god time.

Lignende indlæg

  • |

    Terminalen

    Et besøg på Krydstogts-terminalen, som jeg har kigget på i 1,5 år – uden at kunne finde ud af at komme ud til. 24. februar 2023 Fra vores vinduer ser vi lige ud på den store, hvide bygning på havnen, som er det første krydstogts-turisterne kommer igennem, når de anløber Porto havn. Der er åbent…

  • |

    Ferreira

    Tid til endnu et vin-kælder besøg. Denne gang på Ferreira, der er “familie” med Sandeman, og som faktisk også har en historie med flere andre vinhuse i Porto/Douro. Med en lang historie, og en karismatisk kvinde som ophavsperson, er Ferreira en af de ældste Portugisisk ejede portvinshuse i Porto. Mange har – og er stadig…

  • |

    Elemento

    Mad over bål – med Michelin anbefaling? Efter at have været i vinskole og lært nyt om portvin, valgte vi at slentre en tur ned til vandet på Gaia-siden. Lige en lille indskudt forklaring: Tænk på Porto som med Aalborg. Når folk uden for Aalborg snakker om Aalborg, så er det alt omkring fjorden. Men…

  • |

    Sidste …

    Når beslutningen er truffet – og vi ved, at vi er på vej videre – så starter alle de sidste ting – eller “vi skal lige have sagt farvel til …” Selvfølgelig oven i alt det praktiske der skal ordnes, frem mod en international flytning. Denne gang er ikke anderledes 🙂 De sidste par uger…

  • | |

    Taylor’s Port

    17. november 2023. Den helt store Portvins-spiller. Hvad er det jeg overser? Taylor – eller firmaet bag ved – sidder tungt på flere store institutioner i Porto. De har flere hoteller, restauranter – og er også bagmænd for det store “World of Wine”, med 5 museer/oplevelser og tilhørerne konference- og restaurantstilbud. De har investeret massivt…